Quantcast
Channel: Atlas Magasin - Anmeldelse
Viewing all articles
Browse latest Browse all 439

Meningen med livet findes ikke i Bukarest

$
0
0
Mikkel le Févre
Dimitris Sotakis har skrevet en blændende roman om en uforklarlig kærlighed til Rumænien.
Anmeldelse

Ovnstegt rumæner med grøntsager handler om den midaldrende, venlige og ensomme græker Zerin, der lever af at være aktionær i diverse selskaber, og som er næsten sygeligt optaget og fascineret af Rumænien.

Denne lidenskab er besynderlig, fordi dens oprindelse og intention ikke er helt klar. Den udspringer hverken af, at han har studeret i Bukarest, at han har besøgt landet i sine unge år, eller at hans ekskæreste var rumæner.

På trods af den store kærlighed, er det aldrig lykkes ham at lære en rumæner at kende, hvilket er en stor sorg for ham. I en af romanens første passager får Zerin at vide af viceborgmesteren, at der er flyttet en rumænsk familie ind i den lille havneby, hvor Zerin bor.

De efterfølgende beskrivelser af den blanding af fortvivlelse, eksaltation og tilnærmelsesvise vanvid, der præger hans sindstilstand, da han får bekræftet, at der faktisk er flyttet en rumænsk familie ind overfor tankstationen, er både velskrevet, troværdig og nærmest patetisk i sin intensitet:

»Som tiden gik, blev hans humør bedre og bedre. Han dansede nærmest rundt mellem værelserne i huset, tog sig en snack, kastede et blik på landkortet (over Rumænien) og sad og dagdrømte i sin lænestol.«

Det er tæt på, at man ikke tror på, at eksistensen af en rumænsk familie og forfølgelsen af denne kan hensætte et menneske i en sådan tilstand af ufiltreret lykke. Men troværdigheden består, fordi Sotakis skriver i et afmålt og minimalistisk sprog, der aldrig forfalder til at være påtaget melodramatisk eller sentimentalt.

Den altomfattende og allestedsnærværende intensitet, hvormed Zerin tænker over familien, over hvordan han skal overvåge dem, og hvordan han med tiden skal introducere sig selv, minder om kældermennesket i Fjodor Dostojevskijs lille roman af samme navn.   

Det virker, som om familien er hans kokain

Blandt andet Kældermennesket er en af grundene til, at Dostojevskij er hyldet som en forfatter med indsigt i menneskets psykologi. Uden yderligere sammenligning så vidner Sotakis’ portræt af Zerin også om en imponerende indsigt i den menneskelige psyke. Passagerne, hvor blandt andet hans strategiplanlægning og søvnløse nætter minutiøst og med en balanceret detaljerigdom udlægges, er tæt på at være mesterlig.

At få en besættelse af en normal rumænsk familie til at fremstå troværdigt og gravalvorligt er ikke noget, man bare lige gør. Men det gør Sotakis med et overskud, der slet og ret imponerende.

Bemandet med beklædningsgenstande til hver af den rumænske families medlemmer, møder han op på deres adresse og banker på. Han bliver inviteret indenfor og oplever »en lyksalig aften, en aften han ville huske til sine dages ende.« Det medfører, at han bliver overmandet og overvældet af tomhed og tristesse, da han tager hjem igen.

Det gør han også de efterfølgende gange, han aflægger familien et besøg. Det virker, som om familien er hans kokain, og det virker som om, det er hans egen personlige oplevelse af, at Schopenhauer har ret i, at livet er en fluktuation mellem længsel og momentan indfrielse af denne længsel.

Allerede efter første møde med familien har han en erotisk drøm om kvinden, Ionela, i familien. Han beslutter sig for at forføre hende, og til det udtænker han en plan. Han skaffer hendes mand et arbejde, hvilket betyder, at han kan tilbringe formiddagene og de tidlige eftermiddage i selskab med Ionela.

Det udvikler sig til en lidenskabelig affære, der pendulerer mellem hed sex og idylliske ture til små landsbyer. De forelsker sig, og hurtigt falder det ham naturligt ind at sige, at hans »liv nu var Ionela, der var ikke andet end hende.«

Kærligheden får det til at stå klart, at Zerins fascination af Rumænien er en måde at abstrahere fra en grundlæggende mangel i hans eget liv.  Men i stedet for at lade Zerin reflektere over, hvad det i sidste ende betyder, så lader Sotakis udvalgte dele af romanen åbenbare, at fordybelsen i sære kendsgerninger om Rumænien måske har dækket over en blanding af livslede og et stort savn efter en at dele livet med.

Tilbage står et meget vellykket og nuanceret portræt af et ensomt og lidenskabeligt menneske, der i sidste ende bare ønsker sig en familie og en kvinde at elske. 

Fakta

Dimitris Sotakis, Ovnstegt rumæner med grøntsager, Jensen & Dalgaard


Viewing all articles
Browse latest Browse all 439

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine