Fordoblet fly

I hypoteserummet forsøger en gruppe hidkaldte forskere og militærfolk at forklare det uforklarlige: hvordan et Air France-fly, der allerede landede i marts efter en turbulent flyvetur, pludselig er dukket op igen i juni med de eksakt samme passagerer og nødlandet på McGuire Air Force Base.

Teorierne flyver omkring – »ormehullet«, der går på, at flyet er flyttet fra et andet sted i universet; »kopimaskinen«, der foreslår, at flyet må være blevet kopieret i en slags bioprinting-hændelse; og »Bostrom-hypotesen«, der opkaldt efter den svenske filosof Nick Bostrom antager, at virkeligheden simuleres af en kunstig intelligens, og at mennesker blot er programmer, der nu oplever en glitch i simulationen eller udsættes for en test.

Når præmissen for Hervé le Telliers mærkværdige bestseller Anomalien skal forklares, kan episoden i hypoteserummet et øjeblik forekomme at være nøgleafsnittet, der kaster det afgørende lys over, hvorfor der sidder mere end 200 dublerede flypassagerer i en flyhangar. Men snarere end til simpel forklarelse fører hypoteserne som de fleste andre af bogens overraskende elementer til en højere form for forvirring, og man læser videre spændt på, hvilke forviklinger bogen ellers må byde sine talrige dobbeltgængere.

Hervé Le Tellier er forfatter, matematiker og formand for det franske OuLiPo-selskab, der blev berømt for at skrive eksperimenterende litteratur ud fra sproglige og matematiske benspænd. Med Anomalien viser han sig som den væsentligste fornyer i årtier af den notorisk legesyge tradition, der står tilbage efter forfattere som Italo Calvino og Georges Perec, og som Peter Adolphsen er den nærmeste danske arvtager fra.

'Anomalien' er mere end bare simulation eller leg med fiktionens niveauer

Idéen om et fordoblet fly er måske ikke et klassisk OuLiPo-benspænd – som de forsvundne e’er eller skaktrækkene hos Georges Perec – men de præcise genreskift, Le Tellier bruger til i det ene kapitel at følge lejemorderen Blake og i det næste den nigerianske Slimboy eller forfatteren Victor Miesel, står glimrende mål med Raymond Queneaus berømte stileøvelser og Italo Calvinos ti forskellige romanbegyndelser i metaromanen Hvis en vinternat en rejsende.

Flyfordoblingen tjener snarere som en sublim MacGuffin, der uden forklaring åbner et fascinerende rum for udvikling af ellers usandsynlige plottråde og episoder, hvor de 243 fordoblede passagerer forsøger at håndtere deres nye eksistensvilkår og konfrontere deres dobbeltgængere.

Plot og fremdrift er der således masser af, selvom Le Tellier skildrer så tilpas mange (eller få!) passagerer, at han også formår at opretholde en nærmest encyklopædisk illusion af at kunne dykke ned i alle 243 gange to af deres skæbner. Men den egentlige bedrift ligger i det originale og syrede take på dobbeltgænger-motivet og den menneskelighed, der opstår i de skæbnefulde møder mellem marts- og juni-udgaverne af karaktererne. Det beviser til fulde, at Anomalien er mere end bare simulation eller leg med fiktionens niveauer – det er en roman, der med eftertryk indskriver Le Tellier og OuLiPo-bevægelsen i den bølge af spekulativ litteratur, der går sin sejrsgang i verdenslitteraturen i disse år.