Naturen som det fremmede

Langt ude i fremtiden har en mystisk plage udryddet næsten alt biologisk liv på Jorden, og menneskeheden har udviklet en ekstrem aversion for »mikrober«. Alt er gråt, og befolkningen bor i massive habitater spredt ud over verdensørkenen. Befolkningen er klædt i ansigtsmasker og tarvelige pjalter. Da et mytisk rumskib ved navn ARK-1 bliver fundet ude i rummet, bliver den unge biolog Hio sendt afsted med en ekspedition for at finde noget meget værdifuldt gemt i skibets kerne, men til deres store overraskelse bugner skibets indre af planter og dyr – og farver.  

Det er dette skift fra grå dystopi til grønt naturparadis, der er det stærkeste øjeblik i Dark Halo, ikke mindst fordi de prangende, grynede farver også spiller en stærk symbolsk rolle i historien: Selv da udforskerne træder ind i den enorme biosfære, illustreres de fortsat i grå nuancer, både visuelt og ideologisk adskilt fra naturen i deres lufttætte dragter. Hios overordnede betragter omgivelserne med foragt og i bedste fald som biologiske rester, der kan høste profit på det sorte marked. Jo længere holdet begiver sig ind i ARK-1 for at finde det mystiske objekt, der lægger navn til historien, desto mere opdager de om tidligere begivenheder, der komplicerer den verden, de er trådt ind i, hvor naturen er lig med det fremmede.  

Med både plot og visuelt udtryk, der smager af økokritik, er Dark Halo også bemærkelsesværdig som boghåndværk. Tegneserien er lavet af genbrugsmaterialer, så produktionen stemmer overens med tematikken, siderne er snitfarvet grønne, og nogle af dem er endda dyppet i æteriske olier, der dufter af nåletræer. Syntesen af form og indhold skaber et imponerende Gesamtkunstwerk, hvor sanserne aktiveres, og fantasien får lov til at medskabe universet baseret på den korte introduktion og de sparsomme, men præcise replikker på engelsk. Store, partikulære indtryk giver plads til antydningens kunst bagved. Det bliver spændende at se, hvordan det vil udarte sig i de kommende album, da der er potentiale for at udfolde universet - som i dette første album primært behandles med affekt og æstetik - på et politisk og socialt plan. 

Følelsen af at læse Dark Halo bringer minder tilbage fra udforskningen af det forliste skib i Alien, der også huser ukendt biologisk liv. Men her er det opdagerne, der er fjendtlige, snarere end det opdagede. Den livlige følelse af magi, der opstår i ARK-1, giver også associationer til Hayao Miyazakis tidlige film, Nausicaä - fra vindenes dal (adapteret fra hans egen manga af samme navn) og Laputa: Slottet i himlen, hvor menneskets forhold til natur og teknologi tematiseres med lige dele melankoli og forundring, ærefrygt og forfald. I Nausicaä er forholdet til naturen ændret for evigt efter en apokalyptisk atomkrig, mens slottet i himlen er et mytisk, tilgroet sted meget lig ARK-1, der huser teknologi, som i tråd med Arthur C. Clarkes kendte citat er så avanceret, at den ikke kan skelnes fra magi. At Dark Halo vækker filmiske minder er ikke et tilfælde – her er uden tvivl potentiale for et filmprojekt, hvis de næste to dele bliver så vellykkede som denne.  

Denne første del slutter med en cliffhanger, men en god en af slagsen, der giver meget at tygge på, mens vi venter på fortsættelsen. Det er en lovende første akt af et ambitiøst dansk tegneserieprojekt, der fortjener at blive fulgt til dørs.