Et kedeligt knald

I 2001 udgav forfatter og journalist Henrik List sin selvbiografiske novellesamling Pussyland med saftige og chokerende historier fra livet på bagsiden af den amerikanske drøm. Og nu, 15 år efter, er tre af samlingens historier blevet bearbejdet til tegneserier under titlen Pussyland Express. Jeg har aldrig læst Pussyland-novellerne, som både forlag og forfatter kalder en »kultbog«, men tegneserieversionen er desværre en kedelig og aldeles uinspireret gang sjask.

Henrik List står selv bag tegneseriemanuskripterne mens tegningerne til de tre fortællinger bliver leveret af hhv. Søren G. Mosdal, Pedro Lopez og Jørgen Bitsch. Det er en lidt umage sammensætning af tegnere og det præger også bogen. Det er svært at få øje på hvorfor det skulle være en god idé med Pussylandsom tegneserie.

Titelhistorien Pussylandfølger et ungt dansk par på ferie i New York engang i slut-firserne. Men natten er varm og mens hun sover søger han ud i gaderne omkring Times Square, der dengang var et red light district. Store bryster og lokkende neonskilte fører fortælleren ind i en sexklubs dybe mørke, hvor alt virker både truende og fristende. Desværre er det en meget uinspireret indsats af den ellers skarpe Søren G. Mosdal. Mest af alt ligner det et bestillingsarbejde som tegneren er blevet træt af inden han nåede halvvejs. Det mangler fuldstændig det fandenivoldske og råt flabede fra Rockworld-trilogien og det storslåede og imponerende fra vikingetegneserien Fimbulvinter. Pussylandderimod er hurtigt overstået og hurtigt glemt.

I Pedro Lopez' historie Mig og Mickeysidder Hollywood-ikonet Mickey Rourke og hænger i en lurvet South Beach-bar. Året er 1989 og fortælleren er musikjournalist på researchtur til Miamis dunkende klubscene, hvor latin house pumper ud af højtalerne mens eksil-cubanske gangstere handler narko i hjørnerne. Og dér sidder Mickey Rourke så, midt i sin whiskeyvædede deroute som sekundabokser. Henrik List bruger fængende filmstjernen som ramme for sit portræt af Miamis natteliv, men desværre falder Pedro Lopez' tegninger helt igennem. Kun enkelte ruder fungerer som vellykkede kompositioner mens de fleste karakterer simpelthen er kedeligt og nødtørftigt tegnet. Mig og Mickeyligner mest af alt en billig kopi af de suveræne amerikanske tegneseirelegender Hernandez-brødrende og historien mangler både kant og karakter.

Så er der anderledes smæk for skillingen i 76 lande og 17 moteller om fortællerens besøg på et lurvet motel i New Mexico. Tegningerne er lavet af Jørgen Bitsch, der i udpræget grad dyrker det grimme. Han har en fortid som stribetegner på Ekstrabladet og hvor både Søren G. Mosdal og Pedro Lopez tøver, lægger ikke fingre imellem.

Portrættet af den indiske motelejer er grænsende til det racistiske og teenageluderen er en ren Lolita-kliché komplet med tyggegummi og rottehaler. Der er noget næsten menneskefjendsk i Jørgen Bitschs forvredne og decideret ulækre streg – og det er både frastødende og sært dragende. De fremtvinger i hvert fald en fysisk reaktion, de er modbydelige og på alle mulige måder for meget. Siderne driver af halv-pædofil skam, ulidelig varme og er fulde af eksplicitte sexscener i hidsige farver. Historien er hakkende fortalt i point of view og tegningerne mangler både dybde og dynamik. Men det hele bliver så grotesk og så for meget, at det faktisk ender med at være den historie der fungerer klart bedst. Og den eneste, der ikke er til at gabe af.

Pussyland Express svælger i macho-bravado og landevejsstøvet americana. Inspirationen fra forfattere som Charles Bukowski og Hollywoods hårdkogte detektivhelte er tydelig, men desværre bliver det ikke til mere end en dødkedelig cocktail af forudsigelig sex, drugs og rock'n'roll. Ingen af albummets tre historier kommer for alvor tæt på den selvreflektion, der også er i Henrik Lists tur om bag forhænget og tankerne om fortællerens egen rolle som medløber, voyeur eller bare hangaround. Og det savner man virkelig i Pussyland Express.

Pussyland Express vil gerne være provokerende og bramfri. Men i stedet for at være vild er tegneseireudgaven af Henrik Lists noveller mest af alt bare kedelig.