Arkitekten Júlia bliver overfaldet og voldtaget i udkanten af Rio de Janeiro i 2014. På dette tidspunkt har hun ansvaret for at bygge en golfbane, som skal tages i brug til det kommende OL i 2016. Ifølge hende selv er hun i gang med at gøre byen til et bedre sted, hun prøver i hvert fald, hun prøver at bygge noget op, men så bliver hun pludseligt selv revet ned. Hun er ude at løbe en tur på sin sædvanlige rute, da en fremmed mand truer hende med en pistol og slæber hende ind i junglen, hvor han voldtager hende. Da han er færdig, efterlader han Júlia med besked om, at hun først må bevæge sig, når der er gået et kvarter. Hun aner ikke, hvor hun befinder sig og raver på bare tæer rundt i junglen en rum tid, før hun endelig mærker asfalt under fødderne.
Voldtægten og alle sanseindtryk forbundet med den beskrives via arabeske gentagelser, der giver teksten et nærmest hypnotisk præg: »Ser brudstykker, fragmenter af det øjeblik, en lysning et bælte et slag min hals blade oppe i himlen en mund der bevæger sig sko en tunge et nøgent bryst et slag en fugl en knytnæve frygt for at kaste op en ækel smag en sky smerte det knækker myg en ækel lugt indeni et nyt slag udenpå smerte smerte smerte.« Teksten opløser nærmest sig selv og sine indbyggede regler, og ligesom beskrivelserne her, skaber hukommelsen sine egne vildveje, når traumet bliver en realitet: det bliver aldrig, som det var, og hvad skal man så gøre? Konsekvenserne ved volden breder sig, mangedobler sig, og Júlia beslutter sig flere år efter for at skrive et brev til sine børn om, hvad der er sket. Dette brev er romanens rammefortælling.
Vista Chinesa er ganske enkelt rædselsvækkende. Jeg kan ikke huske nogensinde at have læst noget så utvetydigt uhyggeligt, detaljerne ved voldtægten udpensles igen og igen, som for at give en vished om, at det virkelig skete. Beskrivelserne bliver en måde for Júlia at holde fast i selv og virkeligheden på. Og det stopper naturligvis ikke ved selve overfaldet. Der følger en lang proces med undersøgelser, afhøringer, efterforskning og ikke mindst mistænkeliggørelse: hvorfor løb du alene den eftermiddag? Særligt rædslen ved at videreføre volden nager Júlia, når hun igen og igen bliver indkaldt for at identificere en mulig mistænkt. Når hun kigger på rækken af mænd, der står foran hende, er hun skrækslagen for at sætte en uskyldig mand bag tremmer. Júlia kan ikke bære det, og under efterforskningsarbejdet går hun mere og mere i stykker, indtil hun indser, at hun selv må afslutte det og finde en form for fred. Vista Chinesa er et frygtløst forsøg på at formidle omfanget af en voldtægt og de konsekvenser, der følger den. Alt står skrevet i kroppen, på huden, bag øjnene, en tatovering ingen kan se. Det er en gave, at denne roman nu findes på dansk, en frygtelig gave, men dog en gave.
Traumernes økosystem
Vækkelse på vækkelse
»Min krop er som en jordlod«
